Forfatter: admin

  • Cyanotypi kit?

    Ønsker du selv at købe cyanotypi kit, så du kan prøve teknikken derhjemme? Jeg forhandler desværre ikke selv cyanotypi kits, da jeg primært arbejder med teknikken som kunstner, som du kan se i mit galleri. Dog tilbyder jeg løbende cyanotypi workshops, hvor du kan få en introduktion til cyanotypi, samt lære forskellige teknikker som “wet cyanotype” eller cyanotypi med fotografier.

    Hvis du er interesseret i at købe et cyanotype kit, forhandles de bl.a. her og her, og så er flere kunstbutikker og museer begyndt at forhandle smarte kits med cyanotypi, så du selv kan lave det derhjemme.

    Cyanotypi er relativt nemt at gå til, og det er noget både voksne og børn kan være med til. I skal bare sørge for at bruge handsker og evt. et forklæde eller en trøje, der kan tåle at blive beskidt. Og så er det vigtigste ellers, at I gør papirerne klar i et lidt mørkt rum – gerne aftenen inden, eller med gardiner trukket for og en lille lampe tændt, da emulsionen er ret lysfølsom.

    Du kan læse mere om, hvordan du laver cyanotypi her.

  • Hvad er cyanotypi?

    Cyanotypi – eller blåtryk – er en gammel fotografisk teknik, som blev opdaget i 1842 af den britiske matematiker og kemiker Sir John Herschel.

    Det består af en lysfølsom væske, som males på papir, og derefter lægges et objekt – en plante, et negativ eller andre genstande – ovenpå, hvorefter det udsættes for UV-lys fra solens stråler eller en UV-lampe. Det fremkalder et motiv af objektet – og for at standse processen, skal papiret skylles under vand, og her opstår den særlige blå farve.

    Sir John Herschel fandt ud af, at når man kombinerede de to jernsalte: ammoniumjerncitrat(III) og kaliumhexacyanoferrat(III) og udsatte dem for sollys, skete der en fotokemisk proces – og en ny farve opstod, nemlig den flotte berlinerblå eller preussisk blå.

    Herschel begyndte at bruge teknikken til at lave kopier af sine dokumenter og noter, og siden hen er cyanotypi blevet brugt inden for arkitekturens verden til at lave byggetegninger. Heraf kommer navnet ‘blueprint’ eller blåtryk.

    Cyanotype, som det kaldes på engelsk, blev dog også brugt på en anden måde, da Herschels veninde, botanikeren Anna Atkins introduceret for teknikken. Hun brugte cyanotypi til at lave aftryk af planter og alger – og hun blev hurtigt berømt inden for fotografiens verden, og hun ses i dag som en af pionererne inden for fotografi.

    I dag bruges cyanotypi tryk inden for kunsten og fotografiets verden, og det er en interessant og anderledes udtryksform, som altid skaber forskellige resultater.

    Oftest bruges cyanotypi sammen med planter og blomster, og det er en utroligt smuk måde at gengive planternes former og detaljer på. Men det er i princippet muligt at lave motiver med alle mulige objekter. Cyanotypi bruges også til at lave fotografier, hvor man ved hjælp af et negativ kan fremkalde billederne i den flotte blå farve. Det er dog en mere simpel proces og kræver ikke så mange remedier som klassisk fotofremkaldelse.

    Det er mest almindeligt at lave cyanotypi på papir. Her bruges akvarelpapir, fordi det bedre kan klare at blive vådt. Det er også muligt at lave cyanotypi på stof, træ, glas og keramik.

    Som udgangspunkt er det kun muligt at fremkalde den blå farve, når vi laver cyanotypi tryk. Det er dermed noget andet end soltryk, hvor der bruges en lysfølsom maling. Inden for cyanotypi verdenen er det dog også blevet velkendt at tone cyanotypi tryk. Det kan du læse mere om i et andet blogindlæg.